HVEM ER VI?

Vi er en lille familie som i sommeren 2019 valgte at udleve vores drøm og flytte på landet. Lilbygaard er en smuk 4-længet gård hvor der i tidernes morgen har været kvægbesætning. Nu er det vores mål at arbejde videre i forhold til gårdens sjæl og varme, og derfor er Lilbygaard i konstant forandring.

Vores ide er, at lave en campingplads hvor udelivet, den friske luft, roen, dyrene og naturen er det som er oplevelsen. Her er ingen speciel luxus, men man kan bruge hele området og gøre som man vil. Vi tænker, at Lilbygaard er ideel til afholdelse af en familieferie, en overnatning på en cykelferie eller den enlige vandrer hvor ruten går forbi.